Tiden er fløjet af sted i dag, og vi har haft travlt, fortæller salgschef Niels Peter Olesen, BJ-Agro.
- Landmændene giver sig god tid, for de har ikke travlt med at skulle nå en hel masse. Samtidig kan vi mærke, at det er de landmænd, der har et mål med besøget, der kommer her, fortsætter Niels Peter Olesen, der glæder sig over at have fået meget konkrete kontakter med hjem på førstedagen.
BJ-Agro har haft fem mand på standen og var spændt på, om det var for mange.
- Men det var det bestemt ikke. Og nu ser vi spændt frem til, hvad onsdagen bringer, siger Niels Peter Olesen.
Samme melding om, at landmændene har bedre tid til en snak på standen kommer fra Heino Christensen, Biogas Teknik A/S.
- Vi er meget tilfredse, og der er ingen tvivl om, at det her er en udstilling, som vi vil satse på fremover, siger Heino Christensen.
DLG har haft rigtigt travlt hele tirsdagen, lyder meldingen fra marketingchef i DLG Jeanett Lagesø.
- Vi har haft flere besøgende end vi turde håbe på, og selv om vi har været mange medarbejdere på standene, har vi haft rigeligt at lave, siger Jeanette Lagesø.
Fra Mogens Vestergaard, Salling Grovvarer lyder det også, at der har været en rigtig god stemning, og de besøgende er meget positive.
- Tirsdag morgen var kollegerne og jeg ellers lidt skeptiske på grund af det dårlige vejr, men vi blev glædelig overrasket.
- Vi har været fire mand på standen, og har hele tiden haft nok at se til, så det har været rigtigt godt. Og vi har haft besøg af både eksisterende kunder og mulige nye emner, siger Mogens Vestergaard.
Bent Lund har nok at se til med 385 Holstein årskøer i Højer og 600 køer nær den polske grænse i Tyskland. Besætningen i Sønderjylland er en af områdets højst ydende med god sundhed, flotte reproduktionsresultater og højt management. Mød Bent Lund sammen med hans driftleder, Anders på Vikings stand på FarmerTech den 20. januar kl. 13.00.
Tirsdag den 19. november kl. 14.30 kan du møde Jacob Therkildsen, når han indtager Konferencescenen på FarmerTech. Følg med under Aktiviteter når vi løbende opdaterer programmet med nye oplægsholdere.
Da Agrifarm deltog på Agromek i 2012, vandt de Agromekprisen for deres visionære koncept Intellifarm. Dengang var Intellifarm stadig i udviklingsfasen. Sidenhen er det blevet udviklet og afprøvet, og på FarmerTech-messen i januar, fremviser Agrifarm så de første resultater.
SEGES er klar med spændende nyheder. Google-brillen, termokameraet og automatisk nummerpladeregistrering er blot nogle af de nyskabelser de har med.
Læs hele pressemeddelelsen her